Kroniske sygdomme: Vi varetager behandling af flere kroniske sygdomme – blandt andet hjertesygdom, sukkersyge (diabetes), lungesygdomme, psykiske lidelser, stofskiftesygdomme og knogleskørhed (osteoporose) – efter de nyeste faglige retningslinjer. Som patient bliver du fulgt tæt af vores specialuddannede personale og læger, som arbejder sammen om at give dig den bedst mulige behandling.
Vi anbefaler, at alle patienter med kronisk sygdom eller fast medicin får lavet mindst én årlig kontrol i lægehuset, og at du husker at bestille en opfølgende kontrol efter konsultationen, så vi sammen kan sikre et kontinuerligt behandlingsforløb.
Konsultationen: For at sikre den bedste kvalitet i behandlingen har vi valgt, at konsultationstiden udelukkende bruges på den kroniske sygdom, som du kommer til kontrol for. Har du andre helbredsproblemer, tager vi dem gerne op ved en anden konsultation.
Forberedelse og spørgsmål: Inden samtalen kan det være en fordel at skrive eventuelle spørgsmål ned og tage dem med til konsultationen. Husk at tage alt din medicin med.
Tænk gerne over:
- om du føler dig velbehandlet
- om du kender nok til din sygdom og behandling
- om du husker at tage din medicin, og om du oplever bivirkninger
Jo bedre forberedt du er, desto mere får du ud af samtalen – og sammen kan vi sikre den bedst mulige behandling.
Her finder du information om klinikkens organisering af behandlingen af: