Børnevaccination

Børnevaccinationsprogrammet er et tilbud til alle børn i Danmark om gratis vaccination mod ti infektionssygdomme.Vaccination beskytter mod:

  • alvorlig sygdom hos barnet
  • langvarige mén og komplikationer
  • smitte til andre – fx spædbørn og sårbare individer.

Følger et barn det danske vaccinationsprogram vil det være godt beskyttet mod sygdommene: difteri, stivkrampe, kighoste, polio, Hib-infektion, pneumokoksygdom, mæslinger, fåresyge, røde hunde, livmoderhalskræft, analkræft samt kønsvorter forårsaget af infektion med human papillomavirus (HPV). Læs mere om sygdommene i sygdomsleksikonnet. Vaccinerne tilbydes ved 3, 5, 12 og 15 måneder  samt ved 4, 5 og 12 år.

AlderVaccination
3 måneder.Difteri, stivkrampe, kighoste, polio, Hib og pneumokok (1)
5 måneder1Difteri, stivkrampe, kighoste, polio, Hib og pneumokok (2)
12 måneder1Difteri, stivkrampe, kighoste, polio, Hib og pneumokok (3)
15 månederMæslinger, fåresyge, røde hunde (MFR 1) 
4 år1Mæslinger, fåresyge, røde hunde (MFR 2) 
5 år1Revaccination: difteri, stivkrampe, kighoste, polio
12 årHuman papillomavirus (HPV) mod livmoderhalskræft og kønsvorter (2 doser).