Lavt stofskifte

Har du for lavt stofskifte (myksødem), anbefaler vi som hovedregel, at du kommer til årskontrol og mindst én mellemkontrol om året. Kontrollerne foretages af vores specialuddannede sygeplejersker, som har stor erfaring med behandling og opfølgning ved lavt stofskifte. Husk altid at aftale en opfølgende kontrol, når du afslutter din konsultation – det hjælper os med at sikre et trygt og sammenhængende behandlingsforløb. 

Kontrol og opfølgning 

Ved årskontrollen starter du med at få taget blodprøver i klinikken i vores åbne laboratorietid. Typisk en uge senere kommer du til en opfølgende samtale hos sygeplejersken, hvor resultaterne gennemgås, og den videre plan for din behandling aftales. 

Blodprøverne bør tages om morgenen – inden du har taget dagens dosis af stofskiftemedicin, så resultaterne bliver så præcise som muligt. 

Et stabilt stofskifte kræver et godt samarbejde mellem dig og os. 
Vi hjælper med at justere behandlingen, følge udviklingen og sikre, at du har det bedst muligt i hverdagen.