Har du astma, KOL, en anden kronisk lungelidelse, eller er du ryger, anbefaler vi, at du får kontrolleret din lungefunktion regelmæssigt. Som udgangspunkt anbefaler vi én kontrol om året, og hyppigere, hvis sygdommen ikke er helt stabil eller kræver justering i behandlingen.
Vi anbefaler, at du bestiller en opfølgende konsultation, når du har været til kontrol, så vi sammen kan følge din behandling og sikre, at du får den bedst mulige opfølgning.
Undersøgelsen
Forundersøgelsen udføres af praksispersonalet.
Her får du lavet en lungefunktionsundersøgelse samt eventuelt andre målinger, afhængigt af din sygdom og situation.Hvis du får medicin for din lungelidelse, beder vi dig om at medbringe medicinen til undersøgelsen.
Kontrol og svar
I nogle tilfælde – fx ved nogle KOL-kontroller – vil vores lungesygeplejerske kunne give dig svaret med det samme i forbindelse med undersøgelsen.
Ved andre sygdomme skal opfølgningen ske hos lægerne.