Har du type 2-sukkersyge, anbefaler vi som hovedregel, at du kommer til kontrol 1–4 gange om året. I samråd med lægen eller sygeplejersken aftales det, hvor mange kontroller du har brug for. Det afhænger blandt andet af, hvor stabilt dit blodsukker er, og hvordan din behandling fungerer. Husk altid at bestille en opfølgende kontrol, når du afslutter din konsultation – det gør det nemmere at planlægge din behandling i god tid.
Øjenlæge og fodterapeut
Ved sukkersyge er det vigtigt også at få øjne og fødder kontrolleret regelmæssigt.
Du anbefales at gå til øjenlæge med jævne mellemrum – øjenlægen afgør, hvor ofte du skal komme. Tidsbestillingen skal du selv stå for. Derudover bør du få undersøgt dine fødder mindst én gang om året hos en statsautoriseret fodterapeut.
Årskontrol
Ved din årskontrol starter du med en forundersøgelse hos vores praksisassistenter.
Her tages:
- Blodprøver
- Elektrokardiogram (EKG)
- Urinprøve
- Vægt, højde, maveomfang
Samtidig registreres relevante oplysninger om din sygdom og behandling.