Akut sygdom og skade: Ved akut opstået sygdom eller skade kan du – efter telefonisk kontakt – blive vurderet af en læge samme dag. Du kan kontakte klinikken på telefon 86 98 70 33 alle hverdage indtil kl. 16.00. Uden for klinikkens åbningstid (efter kl. 16.00, i weekender og på helligdage) skal du kontakte lægevagten på telefon 70 11 31 31. Du kan læse om fornuftig brug af lægevagten på laegevagten.dk. Ved alvorlig eller livstruende sygdom skal du ringe 112 med det samme.
Afbud: Hvis du bliver forhindret i at møde op, beder vi dig melde afbud hurtigst muligt.Du kan:
- sende en SMS til 22 61 33 64 med navn, fødselsdato og dato for den aftale, du ønsker at aflyse
- eller aflyse via selvbetjeningen under “Mine tider”
Brugeroprettelsen: Første gang du besøger selvbetjeningen, skal du oprettes som bruger. Det kan du læse mere om her:
Konsultation: Konsultation foregår kun efter aftale. Der er dagligt konsultationer i tidsrummet kl. 08.00–16.00.Aftenkonsultation tilbydes én gang om ugen efter forudgående aftale i tidsrummet kl. 16.00–17.00.Konsultationer vedrørende akut opstået sygdom tilbydes dagligt hos den vagthavende akutlæge.
Tid næste dag: Du har mulighed for at booke en tid fra dag til dag (eller til førstkommende hverdag efter weekend/ferie). Nye tider frigives på hverdage kl. 14.30. Du kan læse mere om det her:
Telefonkonsultation: Der er telefonkonsultation dagligt mellem kl. 08.00–09.00. Det er ikke alle læger, der sidder ved telefonen hver dag. Desuden sidder vores sygeplejerske ved telefonen et par gange om ugen. Telefonkonsultationstiden bedes anvendt ved akut opstået sygdom samt anmodning om hjemmebesøg. Desuden kan der gives svar på specielle prøver og undersøgelser.
Videokonsultation: Det er muligt at få tid til videokonsultation i klinikken. Videokonsultation kan kun anvendes efter forudgående aftale med klinikken. Kontakt os med henblik på tidsbestilling. Du kan få mere information om videokonsultationer her:
Tidsbestilling og receptfornyelse: I tidsrummet kl. 09.00–12.30 modtager sekretariatet tidsbestillinger og receptfornyelser samt oplyser resultater af rutineprøver.
Kommunikation via hjemmesiden: Under menupunktet “Selvbetjening” kan du bestille tid, forny recepter, modtage prøvesvar og skrive korte spørgsmål til lægerne. Det er også her, du kan læse beskeder fra lægerne. Du kommer til siden her:
Kommunikation via APP ”Min Læge”: Via ”Min læge App” kan du lave tidsbestilling, videokonsultation, receptfornyelse af fast medicin, e-konsultation (skriv til lægen) samt visning af prøvesvar, vaccinationer og henvisninger for dig og dine børn. Du kan få mere information om ”Min læge App” her:
Booking af tider online: Du kan booke tider op til ca. 2 måneder frem. Hvis du har brug for en tid længere frem, er du velkommen til at kontakte os telefonisk mellem kl. 9.00 og 12.30.
Blodprøver: Du kan få taget blodprøver uden tidsbestilling:
- Alle hverdage kl. 08.00–09.00
- Mandag, onsdag og fredag kl. 13.15–13.45
Du kan læse om, hvordan det fungerer her: