Ændring af procedure for blodprøvetagning børn og unge

Aarhus Universitetshospital ændrer procedure og fra den 1.9.24 er det ikke længere muligt for børn og unge at få taget blodprøver uden at have bestilt tid.

Man bestiller tid på www.booking.rm.dk eller i App'en "Mine aftaler", hvor der også er mulighed for at se og ændre tider. Forældre/værge kan booke tid til børn, der ikke har MitID.

Flytning af Prøvetagningsenhed for Børn og Unge

Prøvetagningsenheden for Børn og Unge flyttes den 1.9.24 til A205. I denne prøvetagningsenhed er der bioanalytikere med særlige kompetencer inden for børneprøvetagning.

Den nuværende prøvetagningsenhed for Børn og Unge benyttes i dag også af nogle gravide. De skal fremadrettet booke tid i de øvrige prøvetagningsenhed.

Vær opmærksom på at vi også tager blodprøver på børn og unge her hos Lægerne Hinneruplund. Det er dog ikke muligt for os at tage blodprøver rekvireret af sygehuset.